Taskekrabber er store, rødbrune krabber med to kraftige klosakse med sorte spidser. Skjoldet er tværovalt og hvælvet med små vorter. Krabbens ben er desuden dækket af hår, som hjælper den til at finde føde. I panden har den 2 øjne og 5 små tænder. Taskekrabben kan med sine klosakse let åbne muslingeskaller og smadre andre krebsdyrs skjolde. De store, kraftige og kødfulde klosakse er det eneste af taskekrabben, der spises i Danmark. Krabben kan blive op til 20 cm og veje helt op til 7 kg. Taskekrabber parrer sig altid i forbindelse med, at hunnen skifter skal og derfor er helt blød.
Vidste du at:
Krabber fiskes i tejner, som er en slags bure. Burene forbindes med en lang line og sættes ud på havbunden. Hvert bur kan rumme ca. 35 krabber. De lokkes ind i buret med torskehoveder.