På de danske strande kan du næsten ikke udgå at støde på plastik affald. Noget kan være efterladt på stranden, men rigtigt meget er skyllet op ude fra havet. De seneste 50 år er produktionen af plastik 20-doblet, og der produceres i dag mere end 300 millioner ton plastik om året

Hvert år ender 8 mio. tons plast som affald i havet på verdensplan. Det er 19 tons i minuttet og det forventes, at mængden fordobles indenfor 10 år. Det er for eksempel plastposer, flasker og dunke, holdere fra sixpacks, snor og reb. Det kan være til stor skade for dyr og fugle. Plastik i naturen har store konsekvenser for dyrelivet både på land og i havet, hvor dyr indtager plastik eller bliver viklet ind i det i jagten på føde.

Mindst 90% af det plastikaffald, der flyder rundt i oceanerne, ender i havet via flodsystemer. Og stort set hele plastforureningen stammer fra kun ti store floder, hvoraf otte af dem ligger i Asien. De tre floder, som transporterer mest plastikaffald og mikroplast ud i havet, er Yangtze-floden i Kina, Indus-floden i Pakistan og Den Gule Flod i Kina. Fælles for alle de ti mest forurenende floder er, at de løber gennem tætbefolkede områder, hvor der bor hundredvis af millioner mennesker, hvis forbrug af plastik altså er baggrunden for næsten al den plastik, der ender i verdenshavene.

Vidste du at:

Cigaretskodder er lavet af et ikke nedbrydeligt plastikmateriale og er en af de helt store udfordringer for havet. Et cigaretskod kan tage op til fem år om at blive nedbrudt, og det samme gælder iøvrigt også for tyggegummi.