Kalksten er opbygget af skaller fra dyr. De enkelte kalkskaller kan være så små at man ikke kan se det med det blotte øje, men i kalksten kan man ofte finde fossiler som f.eks. søpindsvin, blæksprutter og muslinger. Der findes både hårde og bløde kalksten og de findes ved alle danske strande, men chancen for at finde er størst ved Møns klint og Stevns klint.
Vidste du at:
Kalksten har ofte store runde huller som er boret af de såkaldte boremuslinger. De små kommeformede huller er lavet af boreorm, og de små runde huller er lavet af boresvampen.